Til forsiden16-10-2012

 

 

Bonde fra 1700-tallets slutning

 

 

Ryttergårde

Min tipoldefars gård i Nymark (Hårslev sogn) var en ryttergård  som var bygget i 1688 under Herregården "Rugaard",   men hvad er en ryttergård?

Da Chr. V. var blevet konge, blev der iværksat en hærreform, der blev omkring 1670 oprettet 5 nationale rytterregimenter på hver 1000 mand, 4 regimenter i kongeriget og et mindre regiment i den kongelige del af hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Til underhold af dette rytteri henlagdes en væsentlig del af det krongods, som var tilbage efter den forudgående periodes store udlæg af gods til kronens kreditorer, i alt i kongeriget ca. 30000 td. hrtk.

Ryttergodserne var fritaget for skatter, landgilder og andre byrder mod at stille det foreskrevne antal ryttere. Ordningen var meget ufordelagtig for staten, og der skete da også mindre reformer i årene 1715-20, herefter blev den fuldstændig omordnet, således at fæsterne indbetalte deres afgifter til "rytterkassen", hvorfra de udbetaltes til de pågældende regimenter.

Rytterordningen fra 1670 betød, at det var fæstebonden eller hans søn der red for gården, som var fritaget for skatter og afgifter. Dette betød en økonomisk fordel for bonden, men der var også ulemper, at f. eks. mistede en del ryttere livet i slaget ved Lund i Skåne 1676 mod svenske ryttere. Det gav mange enker og fæsteledige gårde.

Ordningen fortsatte trods dette med enkelte ændringer, indtil den store ændring  kom under "Den store nordiske krig 1709- 1720. Denne ændring skete bl.a. af hensyn til landbruget, da det ikke var let at drive landbrug når boden skulle ligge som rytter i Skåne, i det hele taget var der mange bønder der mistede livet under  Svenskekrigene , men den væsentligste grund var nok pengemangel.

Det havde hidtil været en fordel at være rytterbonde med de lidt mindre afgifter end andre fæstebønder, men da man i de kommende år gik over til at leje ryttere, faldt disse fordele væk, og rytterbonden var fra 1732 stillet akkurat som andre fæstebønder med de samme skatter og afgifter, og rytterbonden skulle tillige betale til rytterkassen, hvorfra udgifterne til rytternes underhold blev dækket.

Kilde: Julius Hansen Søndersø Lokalarkivs årsskrift 1991